top of page

Jeg tilbyder

Ræk ind over generationskløften

Et miniforløb for dig, der gerne vil gøre lidt ekstra

Hjertelindring 

Et sparringsforløb om dig, dine børnebørn og deres forældre

Hjertevarme og uvorne unger

Gruppeforløb, hvor vi kaster lys på dine nære relationer, og du får en dybere indsigt i moderne børneopdragelse.

Om mig

Da min datter blev gravid første gang, blev jeg lykkelig på hendes vegne, glad på egne vegne og lidt bekymret. Jeg havde fulgt Facebookopslag fra bl.a. Mie Kaa og senere Black Bird Institute og kunne se, at vor tids måde at ”opdrage” børn på var meget anderledes, end da min datter var lille – og jo milevidt fra da jeg selv var barn. Det så ud til at være svært at navigere i. Jeg bestemte mig for, at jeg ville være verdens bedste mormor, og til dét ville det være en stor hjælp, hvis jeg forstod det moderne børnesyn – så jeg tilmeldte mig Blackbirds etårige uddannelse i relationskompetence. Det var spændende, svært og selvudviklende. Og det blev tydeligt for mig, hvor nemt der kan opstå ”ridser i lakken” i relationer – især når der kommer en ny generation til. Det blev også tydeligt, at der er meget, man kan gøre for at undgå og/eller reparere ”ridserne”, og fordi jeg brænder for nærvær og relationer, føltes det helt naturligt at fortsætte rejsen og blive familierådgiver.

Jeg kan hjælpe dig med at få øje på de dynamikker, der udspiller sig i jeres familie. Vi tager udgangspunkt i konkrete eksempler, når vi arbejder med refleksioner og øvelser, som giver dig blik for, hvorfor/hvornår det kan blive svært. Det hele garneres med viden om det moderne børnesyn og nutidens måde at ”opdrage” børn på, og du får nyttige værktøjer, der kan støtte dig i at få en (endnu) bedre relation til barnebarnets forældre.

Mit CV

2022              Gruppefacilitator v. Lykke Rix

2020              Familierådgiver, Blackbird Institute, København

2017              Mormor til Ayoe, mit første barnebarn

2014              Life & business coach, Manning Inspire, København

2013              Åndedrætsterapeut, 3-årig uddannelse hos Source   

      Process and Breathwork, v. Binnie A Dansby

2005               OPU, 2-årig organisationspsykologisk uddannelse for

      konsulenter, Institut for Gruppeanalyse, København

2002              2-årig psykoterapeutisk basisuddannelse, Gråbrødre

      Instituttet, København

 

 

Hvis du synes, du er stødt på mit navn før, kan det skyldes, at du har set det i/på bøger. For 100 år siden skrev jeg en række bøger om blomsterdekorationer, og siden har jeg oversat et utal af romaner, kogebøger og børnebøger fra engelsk til dansk.

 

Jeg er – også – stadig et barn. I hvert fald i min 93-årige mors øjne indimellem. Hun husker mig på, at jeg skal tage godt med tøj på, når jeg skal ud i kulden (jeg hader at fryse, så det gør jeg helt af mig selv). Min mor er også lige ved at sige ”Lad nu mig,” når jeg skal hælde vandet fra de kogte kartofler. Det har jeg gjort tusindvis af gange, og hun er for øvrigt næsten blind – men hun kan ikke lade være. Hun er min mor, og hun vil gerne passe på mig – det er jo et udtryk for kærlighed. Og lidt irriterende ind imellem. Selv prøver jeg at skrue lidt ned for den del af morskabet over for min egen datter.

 

Min mor har været mit forbillede, da jeg selv blev mormor. Når hun skulle passe min datter, var kartoflerne skrællet etc., så hun havde mest mulig tid til at være sammen med vidunderet. Dét, hun gav i rigt mål, var sit nærvær. Det prøver jeg at minde mig selv om, når mit 5-årige barnebarn begejstret siger: ”Så sagde vi, at du havde et kæledyr,” og jeg derefter skal være den ’lykkelige’ ejer af en kattekilling/hundehvalp (=hende), der skal nusses, puttes, have godbidder – gerne i halve og hele timer. Åh, det kan godt blive kedeligt!

Screenshot 2023-04-18 at 20.11.24.png
My Approach
bottom of page