top of page

Hjertevarme og uvorne unger

Gruppeforløb, hvor vi kaster lys på dine nære relationer, og du får en dybere indsigt i moderne børneopdragelse.

Sammen med andre bedsteforældre ser vi på dine nære relationer og de dynamikker, der kører mellem jer. Ud fra konkrete eksempler vil du få den moderne børneopdragelse belyst, så du bedre forstår, hvorfor nutidens forældre gør, som de gør og ikke gør. Vi undersøger kommunikationen for at finde de steder, hvor der er risiko for, at selv de bedste intentioner bliver misforstået.

Er det noget for dig?

For langt de fleste er det en stor glæde at få et barnebarn, men ikke sjældent er der også noget, der gør lidt (eller meget) ondt.

 

Gruppeforløbet er for dig, der kan nikke ja til et eller flere af  ”punkterne” nedenfor:

 

  • Du føler dig misforstået eller ligefrem skubbet til side/afvist i samarbejdet omkring barnebarnet

  • Du ender af og til i konflikt med dit barnebarns forældre helt ud af det blå.

  • Du undrer dig over måden, din datter/søn er forælder på.

  • Du oplever store krav til dig i bedsteforælderrollen.

  • Du er nysgerrig på det moderne børnesyn og vil gerne have det formidlet på et personligt plan fra en, der selv er bedsteforælder.

Hvad får du med dig?

  • Oplæg fra mig og arbejdet i gruppen vil give dig en (endnu) bedre forståelse af det moderne børnesyn, så du dermed kommer mere på bølgelængde med barnebarnets forældre. Det vil blive tydeligere for dig, hvordan opdragelse har ændret sig fra dengang, du havde små børn – og hvorfor det at sætte grænser ser anderledes ud nu.
     

  • Du lærer at kommunikere på en måde, som mindsker gnidninger og skaber dybere relationer – vi kigger nemlig på, hvordan du kan sætte ord på dine holdninger, uden at det bliver til kritik.

 

  • Vi er alle sammen et produkt af vores opvækst – vi bærer alle sammen rundt på noget i vores ”rygsæk”. I forløbet får du blik for, hvad der er i din, og hvordan det påvirker dig og dine relationer.

 

  • Og så får du helt overordnet en forståelse af, at du kun kan ændre på dig selv, og af hvilken frihed der er i den indflydelse. (Der er større mulighed for forandring, end du måske er klar over).

Hvorfor en gruppe?

  • Måske har du gået rundt med oplevelsen af, at du er den eneste, der går med de følelser, du har?
     

  • Måske tænker du Jeg skal i hvert fald ikke sidde og plapre ud med det, jeg bøvler med?
     

  • Måske går du med tanker, som du aldrig siger højt til nogen, fordi det er for svært eller måske føles næsten forbudt?
     

Og dér kan arbejdet i en gruppe virkelig noget. For du vil føle dig genkendt, du vil kunne spejle dig i de andre deltagere, og I vil uundgåeligt komme til at støtte hinanden. For du er ikke alene. Du er ikke den eneste, der tænker og føler, som du gør. Og når vi opdager det, oplever vi stor lettelse og indsigt.

 

Der er noget særligt ved at arbejde med sig selv i en gruppe – det giver noget andet og til tider mere end at arbejde individuelt.

 

Og så er der det magiske, at man ikke behøver at få alle indsigterne selv – andres processer kan virke som øjenåbnere, og det kan give mere læring på kortere tid, når man kan spejle sig i og genkende sig selv i de andres historier.

 

Selv om det er en gruppe, gives der i forløbet plads til den enkelte deltagers historie og ”problem”. Og fortrolighed er en selvfølge!

Det praktiske

I forløbet mødes gruppen 6 gange a 3,5 time. Undervejs holder vi en pause, hvor der serveres kaffe, te og snacks.

 

Vi mødes med ca. 4 ugers mellemrum.

 

Der er et max. 12 deltagere.

 

Pris: kr. 4.800,-.  Intropris   3.500,-

 

Hvis du ønsker det, kan du betale i 3 rater mod en merpris på kr. 100,-.

 

Er du blevet nysgerrig eller har spørgsmål, er du meget velkommen til at ringe eller maile til mig, så du kan blive klogere på, om dette forløb er noget for dig.

bottom of page